Adolf Langsted (1864–1919)

Lige overfor en Skole

Har engang jeg boet og hørte

Tit, ved Morgen og ved Middag,

Ved hvert fulde Timeskifte

Løben op og ned ad Trapper

Af smaa, travle Barnefødder,

Drevne frem af Angstens Vinger,

Og fra Hold til Hold det Løsen

Klang som tusindstemmigt Ekko:

»Er det sent? — Er det for silde?«

Denne Rastløshed og Higen

Gjennembæver hele Livet;

Thi den er et sanddru Billed

Paa al Støvets Slægt, som søger

Selverkjendelse, Erfaring,

Og det synes, som hver Alder

Stønner Barnets bange Løsen:

»Er det sent? — Er det for silde?«

Jeg er flyttet bort fra Skolen

Alt forlængst, — men end i Drømme

Synes jeg iblandt at høre

Barnetrinene fra fordum

Jagne frem i angstfuld Bæven,

Og paany mig foresvæver

Hele denne travle Vrimmel

Hastende til Livets Skole,

Stønnende et tusindfoldigt:

»Er det sent? — Er det for silde?«