Guds Øje
Frit gjengivet efter Victor Hugo.
Frit gjengivet efter Victor Hugo.
Da Kain med sine Børn, i Huder klædt,
Uredt og nøgen flygted for Guds Vrede,
Og Dagens skjønne Sol forlængst var nede,
Da bad hans trætte Viv, hans trætte Sønner:
»O Fader! lad os raste her i Nat.«
Og Kain, som var af Flugten selv saa mat,
Gav efter for de elsktes hede Bønner
Og lejred sig paa Ørkensletten brat;
Men som han laa, af Søvnen selv forladt,
Han skimted lig en Stjærne i det høje
Vidtaabent, stort og blankt — Gud Herrens Øje,
Der syntes at betragte ham med Gru.
Da raabte han: »Jeg er for nær endnu!« —
Og han bandt op om sine trætte Lænder,
Brød atter op derfra med sine Frænder.
Han hasted længer bort mod Jordens Ender
I fyrretyve Døgn. Ej skjøtted han
Om Nattens Kulde eller Dagens Brand;
Omsider bleg og skjælvende han segned
— Han var da naa’t til Assurs øde Strand —
Og hvisked: »Her jeg sagtens hvile kan.
Vi raste her!« — Men se, med eet han blegned,
Da han sit trætte Hoved vilde bøje;
Thi der i Mulmet stod igjen Guds Øje.
Han sprang da op, bad skjælvende sin Søn,
Som kjendte til et Hyrdetelt at bygge:
»Ak, skjul mig, skjul mig dybt i Teltets Skygge!«
Og Jabel lytted til sin Faders Bøn.
Men næppe fik han rejst de første Pæle
Og Væggen tjældet med et Dyreskind,
Før Barnebarnet Tsilla sneg sig ind
Og gav sig til for Oldingen at kjæle,
Idet hun spurgte: »Er Du mod i Hu?« —
Han svared blot: »Jeg ser det grant endnu.«
Da var det, — Jubal, Fader til det Folk,
Der støder i Trompet og hvæsser Dolk,
Udbrød: »Saa kunde jeg Dig bedre dækket.«
Flux rejste han en Kobbermur paa Stand
Og satte Kain bag Muren, men forskrækket
Den gamle veeg, og som i Feberbrand
Han skreg: »Det er der end, det strænge Øje!«
Men Sønnerne trods al forgjæves Møje
Beslutted da at bygge et Kastel,
Og Tubalkain, som øved alt med Held
Den ædle Smeddekunst, med Snilde bygged
En Kæmpestad, en Borg, der overskygged
Med sine Mure selv det største Fjæld —
En Fæstning, paa hvis Porte der stod skrevet
Med Broderblod: »Her lades Gud ej ind.«
Men Kain, som sad i Taarnet mørk og blind
Med Barnebarnet, som hans Trøst var blevet,
Udbrød: »Jeg ser det stadigt; — det er der!
Jeg skjønner vel, jeg er endnu for nær,
Thi« sagde han og lagde ned sin Stav,
»Kom, Sønner! grav i Jorden mig en Grav.
Lidt baader det om Fristed her at lede;
Dér er jeg uset og kan intet se.«
Og som han bød, lod Sønnerne det ske.
— Kain steg da ensom ned i Gravens Hule,
Den, som han tro’de fast ham kunde skjule,
Men næppe var den kastet til — o Vee!
Da saa’s det, han ej ene var dernede,
Dér stod Guds Øje alt — til Vagten rede.