Kalliope
→
Poètes
→
Jenny Blicher-Clausen
→
Premiers vers
Jenny Blicher-Clausen
(1865–1907)
Œuvres
Titres des poèmes
Premiers vers
Références
Biographie
Søg
Tous les poèmes de Jenny Blicher-Clausen sur Kalliope, classés par ordre alphabétique du premier vers. La liste peut servir à trouver un poème lorsque le titre est inconnu.
A
Alle de smaa Klokker de ringe i Dalen
Aand i Solskinsluft
Aa, var jeg den Fiskerpige
B
Bagved Kastanjernes gyngende Top
Billeder af Jesu Liv!
Blank ligger Aaen, medens Duggen triller
Blinde Anders var mærket
Blomstrende stod den
Bund har Floden, saa langt den gaar
Bød Du mig i én Haand
D
De Boldte af Jern, som har holdt mine Hænder
De første gule Gæslinger
De gule Roser med de fine Blade
De hugged hans Haand — de hugged hans Fod
Den sidste Kvæld i det gamle Aar
Den siver og suser, den faldende Regn
Den stod der ude i Foraarsluften
Den Tid, jeg var lille, og Mormór sendte
Den vildene Fugl er en ensom Fugl
Der bor en lille Pige i Søllerød By
Der findes ei Drot
Der flyver mod mit Vindu en Gulspurv liden
Der summer Bier over Slottets Grave
Der var et Vindu
Der var saa dødt over Fjorden
Der var Uro i Luften, som dybt i mit Sind
De siger, at Dommen er falden
De siger, jeg var utro mod Kongen!
De strider dernede for Lov og Ret
Det drypper saa smaat
Det dufted i Æblehaven
Det, Du kalder Lykkens Gave
Det er stille Luft
Det kom saa pludselig til os
Det ringer paa Jord til Lov for Gud
[Klokkerne kime]
Det ringer paa Jord til Lov for Gud
[Paa Kirkevejen]
Det siges om Gustav Adolf
Det syder og bruser
Det var en henrivende Foraarsdag
Du fugtige Dag
Du glade Lømmelalder
Du glade, unge Vaar!
Du lyse, lyse Løvspind
Du mit Hjærtes Yndling mellem Engblommer smaa
Du rækker mig Hænderne trygt og frit
Du skal ingen tage bort
Du, som fanget har i Ord
Du, som har gjort, fra Du blev til
Du, som klarer din Skude
Døden vrider sin visne Krop
E
En Aften paa Skamlingsbanken
Endnu et Kys paa din Mund og din Kind
Èn drikker sig Kraft af Sundheds Brønd
En Juleaftens Dag i den travle By
F
Flyv ud mit Haab, kling højt mit Spil!
Fold dig, Du danske Flag
For femogtyve lyse Somre siden
Fra Haven stiger en krydret Duft
Fra jeg forstod, hvad Livsmaal er
Fra Vinterskovenes
G
Giv mig dine Tanker
Glad har jeg været som faa
Gud! hør mig!
Gyldenregnen saa fin, saa fin
Gaa ikke henover den hvide Sne
H
Han var saa ung, da han besteg sin Trone
Han vilde det selv — vi véd det!
Har Du hørt de vilde Svaner
Har du prøvet at le
Har Du staaet paa en Bakke
Her, hvor jeg sad bag Fængselsmur
Her maa tabes for at vindes
Hun ligner den snehvide Lilje derude
Husker Du Kvælden?
Hvad vil det Ædderkoppespind
Hvem der kunde flyve som Svalen
Hvem der sad paa Ryggen
Hvis Du har en Mor derhjemme
Hvor her er smukt, og hvor her er stille
I
I den dybeste Dal af den dybeste Skov
I den lyse, fugtig milde Nat
Inde bag Havemuren
J
Jeg drømmer, han minder mig paa min Mund
Jeg elsker dem alle, de mægtige tolv
Jeg elsker min lille Verden
Jeg hader dette Lands Kvinder!
Jeg husker en Dag —
Jeg husker et Ridt gennem Gribskovs Hegn
Jeg husker et Spil, jeg som Barn har kendt
Jeg kan ikke glemme det blodige Syn
Jeg kender et gammelt Valgsprog
Jeg sad i et gravmørkt Kammer
Jeg sad og lytted til Bølgernes Røst
Jeg sad ved en gammel Kirkedør
Jeg sejler mig ind i den tavse Nat
Jeg, som har elsket den fri Natur
Jeg spreder mine Vinger i den solfyldte Luft
Jeg saa’ den første Bøgegren
Jeg saa hende forrest i en Brudepigeskare
Jeg tænkte, jeg kunde springe
Jeg var lige ved Døden
Jeg vaagner saa tit i det aarle Gry
K
Kender Du, naar Sjæle mødes
Kender Du Sorg
Kom, alle I Sejlere
Kom med! vi vil vandre den samme Tur
Kom ud, kom ud til en Eventyrfest!
Kæmp dig i Livet
L
Lille Barn paa fine Fødder!
Livet er fuldt af saa mange Skær
Luften var saa underlig urolig
Luk din Højsals Døre op og kom ud
Lykkebud om Sol!
Laan mig en Hest
M
Man siger, de Sjæle vil mødes
Mig rinder en gammel Vise ihu
Minder er Guld for Tanken
Min Kærligheds Lovsang! Jeg synger dig ud
Min Randsel har jeg snøret
Mit Liv er et fortvivlet Liv!
N
Natten red over Engen ud
Nin og hans Søster
Nu hilser Dagen dit Komme
Naar dit Hjærte knuges
Naar Gud har lagt i din Sjæl et Frø
O
Og det var en stille Septemberkvæld
Og det var en Søndag Aften
Og det var unge Fru Svalelil
Og nu vil jeg synge en Vise en Gang
Oppe, hvor alle Guds Engle bor
Over Kilden klar og ren
P
Puk stod i Roserne
R
Rejs dig, Slyngel! Jeg har vundet
Ret ud i Sol og Vind
S
Sagte som Sang
Sagte Susen i de sidste
Se Sejlbaaden der
Sille hed hun
Sorgen er Skyggen af Livet
Sorg skal Glæden føde
Spring, min Skat, paa bare Ben!
Stien slynger sig opad
Storken knebred fra Kirkens Tag —
Stubbede Agre og græsrige Enge
Stæren sidder i Egens Top
Saa gik den gamle til Hvile
Saa mange Liv paa Jord, saa mange Kaar
T
Tag en Hilsen med
Tag Vare paa Taaren den blanke
Tit, naar jeg sidder herinde
Tosse-Trine, det sølle Skind
Taagen sænker sig, og det er silde
U
Uden for Vridsløselilles Mur
Ud fra de syngende
V
Ved den rullende Fos
Ved Du af, at nu er det ti Uger siden
Ved Folehaven og Frydenlund
Vej og prøv
Vi gynger vor Baad med Aaretag smaa
Vinger jeg har, som jeg helst vilde sprede
Vintersolen staar i Brand
