Jeg tænkte, jeg kunde springe
dristig opad det høje Fjæld
og svinge min Hat paa Toppen
med klingende, stolt Farvel!
Men Stormen bøjed min Nakke,
og Stene saared min raske Fod; —
da lærte jeg at se, at min Styrke
var ikke saa stor som mit Mod.
Nu er jeg begyndt at kravle
langsomt opad det høje Fjæld
og ser det voxe sig større
hver Time fra Gry og til Kvæld,
og ser det ligesom fjærnes,
naar Øjet rækker til Tinden op;
men tænker dog éngang at staa der
frelst paa den yderste Top!