B.S. Ingemann (1789–1862)

Omtaler

Jens Baggesen: »Ingemann og Oehlenschläger« – Danfana (1816)
Steen Steensen Blicher: »Forsang« – Digte (1847)
Steen Steensen Blicher: »Til B. S. Ingemann 1815« – Digte (1847)
Carsten Hauch: »Bernhard Severin Ingemann« – Nye Digtninger (1869)
Ludvig Bødtcher: »Til B. S. Ingemann« – Digte, ældre og nyere (1870)
Ludvig Bødtcher: »Sang« – Andre digte
Poul Martin Møller: »Sonnet« – Andre digte
H.C. Andersen: »Phantasie ved Vesterhavet« – Phantasier og Skizzer (1831)
H.C. Andersen: »B. S. Ingemann« – Vignetter til danske Digtere (1832)
H.C. Andersen: »XII« – af H. C. Andersens Samlede Skrifter (1879)
H.C. Andersen: »Hvil sødt« – Andre digte
Thøger Larsen: »Jysk Juleaften« – Trækfuglevej (1927)
Christian Winther: »Døgnet« – Samlede Digtninger, 2. Bind (1860)

Sekundær litteratur

Andersen, Jørn Erslev: "Ole Navnløses folkeklassiker. Vi synger nr. 300 en gang til" in: Højskolebladet, 1991, pp. 539–42.
Arnheim, Louise & Lena Kristensen: Registrant over B. S. Ingemann og Lucie Ingemann, f. Mandix papirer og bøger i offentlige samlinger, 1992.
Balslev-Clausen, Peter: Salmedigteren B. S. Ingemann, 1989.
Brandt, Jørgen Gustava: "En skitse om B. S. Ingemann" in: Mit indre marked, 1990, pp. 231–43.
Bugge, K. E.: "’Et Glimt fra Paradisets Kyst’. Iagttagelser vedrørende B. S. Ingemanns skoletid 1800–1806" in: Uddannelseshistorie, XXV, 1991, pp. 31–39.
Bundgaard, Johannes: »Om B. S. Ingemanns ’salmesange’« in: Dansk Kirketidende, CXXXI, 1979, pp. 124–30.
Bækdorf, Elna: »B. S. Ingemann, `Tankebreve fra en Afdød’, 1855. Et bidrag til tidens apokalyptiske tænkning« in: Kirkehistoriske Samlinger, 1994, pp. 35–80.
Bækdorf, Elna: »Weyse og Ingemann« in: Roskilde Stiftsblad, XXVI, 1975, pp. 6–12.
Dahl, Per: »’Oc hand ligner sig ved it Faar’. B. S. Ingemanns gendigtning af Davids 23. salme« in: Fønix, XXI:2, 1997, pp. 2–21.
Dahlerup, Ulla: "Vi synger nr. 300: ’I sne står urt og busk i skjul’" in: Højskolebladet, 1991, pp. 325–26.
Doctermann, Dina: "En gådefuld historie. Om B. S. Ingemanns ’Glasskabet’ (fra 1847)", BUM, XII:2, 1994, pp. 29–31.
Gjesing, Knud Bjarne: "Solens sanger — om B. S. Ingemann som salmedigter" in: Ribe Stiftsbog, 1989, pp. 8–30.
Gjesing, Knud Bjarne: »Den indre revolte. B. S. Ingemann: ’Sphinxen’« in: Læsninger i dansk litteratur 1820–1900, 1998, pp. 9–25.
Glauser, Jürg: »Italienische Kindheit und nordisches Foyer. Zu Bernhard Severin Ingemanns Erzählung ’Altertavlen i Sorø’« in: Applikationen. Analysen skandinavischer Erzähltexte, Frankfurt a.M./Bern/New York, 1987, pp. 131–60.
Kofoed, Niels: Den ukendte Ingemann. Intertekstuelle problemer og arketypiske mønstre i B. S. Ingemanns forfatterskab, 1996.
Larsen, Finn Stein: »’- og ingen formummet skælm’. En tekstlæsning i B. S. Ingemann: ’Erik Menveds Barndom’« in: Kritik, nr. 39, 1976, pp. 68–81.
Licht, Merete: "B. S. Ingemann transatlantisk" in: Magasin fra Det kongelige Bibliotek, V:4, 1991, pp. 3–13.
Lindenborg, Ida: »Om digte- og talekunst. Ingemanns prisafhandling« in: Retorik-Studier, II, 1978, pp. 30–50.
Lundgreen-Nielsen, Flemming: »Den fortrængte Ingemann« in: Som Runer paa Blad, 1996, pp. 75–92.
Lyster, Jens: »`Han har Himmerigs dør oplukt’« in: Hymnologiske Meddelelser, XXIV, 1995, pp. 193–202.
Masát, András: "Intertextualität, Ironie und Identität. Ein dänisches Kunstmärchen und der deutsche Kontext. (Ingemann: ’Sphinxen’ — E. T. A. Hoffmann: ’Der goldne Topf)" in: Skandinavisztikai Füzetek/Papers in Scandinavian Studies, VI, 1994, pp. 69–82.
Masát, András: »Verdiformidling og kjønnsrolle i det danske kunsteventyret. Tre eventyr av Ingemann« in: Litteratur og kjønn i Norden, 1996, pp. 91–99.
Mylius, Johan de: "Fromhed, gys og romantik" in: Soraner-Bladet, LXXIV, 1989, pp. 112–16.
Möller-Christensen, Ivy York: »Bernhard Severin Ingemann og eventyrgenren« in: Nordica, III, 1986, pp. 121–50.
Møller, Per Stig: "Friskytten" in: Bogens Verdens, 1987, pp. 12–18.
Møller-Madsen, Børge: "Ingemann — lysets salmedigter" in: Århus Stift, 1988, pp. 19–30.
Nielsen, Erik A.: »Ingemanns romantiske kristendom« in: Under Guds ord, nr. 234, 1978, s. 1–4. (Genoptrykt i Ribe Stiftsbog, 1980.)
Nielsen, Marita Akhøj: "Om kilderne til B. S. Ingemanns ’Valdemar Seier’" in: Danske Studier, 1988, pp. 85–114.
Nielsen, Marita Akhøj: »Teksthistoriske og ortografiske iagttagelser i B. S. Ingemanns ’Valdemar Seier’, 1826–1913« in: Danske Studier, 1986, pp. 60–71.
Olrik, H. G.: »Om Ingemanns Aftensang ’Fred hviler over Land og By’«, in: Danske Studier, 1921, pp. 135–146. Optrykt i hans Soranske Studier, 1983, pp. 68–79 (noter pp. 224–225).
Petersen, Anne: »Skiftingemotivet i ’De Underjordiske’. Det folkloristiske grundlag i Ingemanns bornholmske eventyr fra 1817« in: Folk og Kultur, 1998, pp. 9–17.
Petersen, Jan Nørgaard, »Ingemann og hans første digtsamlinger. En undersøgelse af den unge Ingemanns inspirationskilder« in: Sorø Amts Museum — i felten med spade og båndoptager. Jubilæumsskrift i anledning af museets 75-årige beståen den 25. juni 1991, 1991. pp. 147–75.
Rosiek, Jan: "Ingemanns romantiske eventyr. En læsning i den demanske manér" in: Passage, nr. 8, 1990, pp. 49–69.
Rossel, Sven H.: "Midnight Songs and Churchyard Ballads: The Other Ingemann. A Study in Danish ’Gothic’ Romanticism" in: Vänbok. Festgabe für Otto Gschwantler zum 60. Geburtstag, Wien, 1990, pp. 237–64.
Rønne, K.: »Ingemann: Guds Fred, 1841« in: Dansk Kirketidende, CXXII, 1970, pp. 269–71.
Thygesen, Erik: »’Litteraturens Rige er en aandelig Fristat’« in: Analyser af dansk kortprosa, I, 1971, pp. 109–21.
Tomlinson, Alan: »Familien Ingemann og de underjordiske« in: Jul i Sorø, XXXXI, 1993, pp. 17–20.
Windfeld, Bent: "Ingemann i salmebogen" in: Aalborg Stiftsbog, 1989, pp. 45–59.
Østerby. M.: »B. S. Ingemanns slaviske mytologi ’Grundtræk til en Nord-Slavisk og Vendisk Gudelære’« in: Danske Studier, 1976, pp. 118–26.