Olaf Hansen (1870–1932)

Elskovsvers og andre Digte fra "Buch der Lieder" (1918)

Indledning

Ungdomskvide

I.
Jeg drømte før om heftig Elskovstrang
II.
Hver Morgen jeg jubled, naar Sol oprandt
III.
Grenadererne

Lyrisk Intermezzo

IV.
Af mine Taarer spirer
V.
En Rose, en Lilje, en Sol og en Due
VI.
Min Sjæl jeg vil neddukke
VII.
Paa Sangens skønne Vinger
VIII.
Lotusblomsten ængstes
IX.
Giger og Fløjter klinger
X.
Meget har de fortalt dig
XI.
Da Linden blomstrede, Fuglene sang
XII.
Alt længe Jorden var saa gnidsk
XIII.
Se, Øjnenes Violer blaa
XIV.
Min søde Glut, naar du er død
XV.
Der staar en Fyrr alene
XVI.
Filistre i Kistekjoler
XVII.
Han holdt meget af hende
XVIII.
Jeg har dig elsket, jeg elsker dig end
XIX.
Den lysende Sommermorgen
XX.
De har forvoldt mig Pine
XXI.
De sad og nød deres Tevand
XXII.
Høstvinden rasler med Løvet
XXIII.
Der falder en Stjærne fra Himlen
XXIV.
Nat laa paa mine Øjne

Hjemkomst

XXV.
Jeg ved ej hvorfor i Grunden
XXVI.
Mit Hjærte er dybt bedrøvet
XXVII.
Natten er fugtig og stormfuld
XXVIII.
Paa Reisen traf jeg tilfældig
XXIX.
Vi sad ved Fiskerhuset
XXX.
Maanefrugt paa Sølvskyfad
XXXI.
Sove gør de store Guder
XXXII.
Hver Morgen, naar jeg kommer
XXXIII.
Som et Taagebilled dukker
XXXIV.
Det er stille Nat, der er ingen paa Gaden
XXXV.
Hvor kan du sove roligt
XXXVI.
Jeg stod i dunkle Drømme
XXXVII.
Aarene kommer og vandrer
XXXVIII.
Den blege Halvmaane stiger
XXXIX.
Det er daarligt Vejr i Aften
XL.
Man tror, jeg gaar og lider
XLI.
Har trods dit forlibte Væsen
XLII.
De elsked hinanden, men aldrig
XLIII.
Mand, driv ikke Spot med Djævlen
XLIV.
Der blev spurgt i hver By af de hellige tre
XLV.
Mit Barn, vi var Børn derhjemme
XLVI.
Til den svundne Tid, paa min Ære
XLVII.
I Drømme saa jeg min elskte
XLVIII.
Nu er det Tid: jeg vil hin Tant
XLIX.
Du er, som ikkun Blomstret
L.
Jeg vilde saa gerne hvile
LI.
Du har Diamanter og Perler
LII.
Pokker ved, hvor hun kan være
LIII.
Som dunkle Drømme staar Huse
LIV.
Hvor mig Kastraterne ynkede
LV.
Dunkelt hviler Aftendæmring
LVI.
Døden, det er den køle Nat
LVII.
Sig, hvor er det Englevæsen

Af Harzrejsen

LVIII.
Bjærgmandshytten staar paa Bjærget
LIX.
Granen slaar, med grønne Fingre
LX.
Stille synker Maanen ude
LXI.
Hyrdedrengen er en Konge
LXII.
Jeg er Prinsesse Ilse

Nordsøen

LXIII.
Dæmrende kom Aftenen
LXIV.
Lykkelig Manden, der naaede Havnen