Lotusblomsten ængstes
for Solens Pragt og staar
i Drømme med sænket Hoved
og venter, mens Dagen gaar.
Maanen er dens Elsker
og vækker den med sin Glans,
og frit den løfter de fromme
Blomstertræk mod hans.
Den blomstrer, gløder og lyser,
stum stirrer den op for at se.
Den dufter, græder og skælver
af Elskov og Elskovsve.