Som et Taagebilled dukker
fjærnt i Kimingens Bræm
Staden med sine Taarne
i Aftendæmring frem.
Et fugtigt Vindpust kruser
de graalige Vande, hvor
i Sorgetakt min Skipper
hen over Fladen mig ror.
Endnu en Gang stiger Solen
i Vejret — Lyset faldt
atter en Stund paa Staden,
hvor jeg fordum mistede alt.