Døden, det er den køle Nat,
Livet, det er den lumre Dag,
Det skumrer — jeg bliver søvnig,
min Dag har gjort mig mat.
Over min Seng ser et Træ jeg staa —
der synger den unge Nattergal,
den synger om lutter Elskov.
Selv i Drømme jeg hører den slaa.
Olaf Hansen (1870–1932)
