Meget har de fortalt dig
og klaget over mig tit —
men ingen har sagt alt dig,
hvoraf min Sjæl har lidt.
De lavede Scener i Vrede
og gik hovedrystende rundt;
de kaldte mig den lede —
du fandt det ej for ondt.
Men ingen har sagt dig, kære,
hvor min værste Sorg var grum.
Det sværeste maatte jeg bære
i Brystet stum og dum.