Da Linden blomstrede, Fuglene sang,
og Solen smilte med venlig Lyst,
da kyssed du mig, om min Hals du hang,
da pressed du mig til dit bølgende Bryst.
Men Bladene faldt, og Ravnen skreg fæl,
og Solen hilste med kedeligt Blik —
Da sagde vi koldt hinanden: „Levvel!“
Du nikked høflig det høfligste Nik.
