Holger Drachmann (1846–1908)

Samlede poetiske Skrifter (1908)
Tiende Bind

Troldtøj

Sommernat paa Indsøen
Nissen
Kissekat og Nissebuk
Mosekonen
Helhesten
Havfruen
Basilisken
Aa-Manden
Den vilde Jæger
Elverfolket
Heksen
Elverkongen
Natravnen
Mare
Lygtemænd

Tarvis

J. C. Poestion
Ouverture
Ja, Timerne randt — med den rindende Vin

Unge Viser

Schlage die Trommel und fürchte dich nicht
 — Heinrich Heine
Indledning
Ande-Dam
Mit Land, mit gamle Land

Fra Guldbryllupstiden

Uniform
Dér er Manden
Bum, bum!
Tornerose
Requiescat!

Til Søs

Dødvande
Rejsepas
Kaperbrev
Cave canem!
Moral
Ach, Paludan!

Sange under Pesten

Introitus
Lystig!
Værtshus
Alle saa gaar vi rabundus
Kyper, sæt mig Vinen frem paa Bordet!
Gerne drikker jeg Kildevand
Jeg sad om Aftnen ene —
Døden og Apotekeren
Forældreløse
Nej, synge vil jeg, mens jeg kan —
Graver, kom op!
I Skipperknejpen
Hos Kyllingemo’r
Den blege Frygt
Desinfection
Vi stod i det lille katolske Kapel —
Der gik et Par Elskende —
De lever op igen
„Die Liebe, nur die Lieb’ ist Leben“

September

Septemberdagens Pige
Spadseretur
Valkyrie-Ridt

Smaa Elskovsviser

Jeg har i Slotte huset —
Jeg hører de høje Palmer —
Dog, det er godt, saadan det gik —
Alle Klokker bringer fjernt —
Mine Børn er mine Sange
Hun kom fra det fattige Arbejderhjem
Alle Kilder aabner sig
Alvorsmand
Vor Kærlighed er ren og god
Og dette Folk, som gav mig Dig

Glade Viser — Gadeviser

Tabula rasa
Præster
Gamle Guder
Syndebuk og Offerlam
Linedanser
O Morten, Morten Luther!

Slutning

Tre Ting
Niels

Proletarer

Rot Jer sammen
Byg op!
Love
Raad Jer selv!
Vi har os lært at nøjes —
Der gennemstrømmer mig en Ild
Finis!
Til de „Unge“ iblandt os!

Øen i Sydhavet

Fjernt, fjernt, vidt over Sø
Fjernt, fjernt Tankerne gaa
Med Hus i Land
Oprunden er den store Dag
Herr Kaptain!
Kære Far!
Kom, Sorgløshed, Du muntre, Du gæve Følgesvend
Ungdomsvisen
Solen skinner og Havet ler
Først er den en lille Skælm
Den farende Sang
Solen skinner og Havet ler
Da drømte jeg, at jeg var ung

Bonifacius-Skæret

Ouverture
Naar Mørket kommer listende
Der var engang en Have
Tempêten
St. Peter — vil man vide — havde kastet Nøglen bort
Ja — jeg har opdaget Havet. Jeg er kommen under Vejr

Gøglere

Es wär’ so schön in dieser Welt
Wenn man nur hätt’ das nöthig’ Geld
I en Have sad saa ensomt
Trækfuglene
Den arme Flue
Was scheert uns die lumpige Po-Polizei
Was scheert uns die lumpige Po-Polizei
Vi er Fugle, frie Fugle