BAS.
Jeg vilde fare til Marialand, da jeg var ung —
FØRSTE VIOLIN.
Jeg vilde hente mig Guldet der, ja Guld i Pung.
JENS OMGANG.
Jeg stred og stræbte den lange Vej,
men Skatten, jeg søgte, den fandt jeg ej.
Saa skyller jeg Grus, saa vasker jeg Ler,
jeg har ej i Lommen en Styver mer:
det var ej saa lige at fare!
KOR.
Det var ej saa lige at fare.
BAS.
Jeg vilde fare til Spanieland, hvor Skønhed boer —
FØRSTE VIOLIN.
Jeg vilde ha’ mig en Kærest der, blandt Rosers Flor.
JENS OMGANG.
Jeg fandt og plukked en dunkelrød,
men Tornene stak, da jeg Rosen brød.
Saa koger jeg Vand, saa holder jeg Garn,
jeg vugger i Skødet det sjette Barn:
det var ej saa lige at fare!
KOR.
Det var ej saa lige at fare.
BAS.
Jeg vilde fare af Landet ud — da var jeg træt,
FØRSTE VIOLIN.
og der blev lukket og stængt for mig og skændt og grædt.
JENS OMGANG.
Jeg bad om Naade, det frugted ej,
saa lod jeg dem skænde og ta’ paa Vej.
Jeg farer til Kro’s og drikker mig fuld,
og drømmer mig til baade Skønhed og Guld:
det er ej saa ilde at fare!
KOR.
Det er ej saa ilde at fare.
