En Heks! hun kendes paa Ydret straks;
Nej Hekse der gives af mange Slags,
I Uld og i Linned, i Fløjel og Taft —
De rider ej altid paa Kosteskaft:
Fede og magre, gamle og unge,
En vissen Sjæl og en smidig Tunge:
Saa koger de Sejd, saa skraber de Sod,
Saa staar de hver lykkeligs Lykke imod,
Men selv er dem ingen i Verden god.