Tungt havde Alvoren Tag i mit Sind,
Jeg tylled den suttungske Bryg,
Som Akademierne søber den ind —
Og jeg tænkte saa smaat paa Paryk;
Paa Nippet jeg var, med Nøgle paa Bag,
At møde ved bal parè:
Saa mødte jeg Skælmeriet en Dag —
Det var Dig ......
Og nu kan jeg lé.