Vinden — den ler ad Rygter,
Som en Islænder ad en Byld;
Vi er ej et Par, som flygter
For en Overtrædelses Skyld.
I har med de pæneste Klæder
Styret jer Vandel ud —
Dagligt I overtræder
Ti eller elleve Bud!
Papirerne? — alt i Orden;
Det Pas, som vi skrive lod,
Det aabner os hele Jorden
Som Asyl for vor Fod.
Over alt kan vi finde
Den By, den Bygd eller Plads,
Hvor en hjertevarm Mand eller Kvinde
„Viserer“ vort Pas.
Sligt Pas af Hjerteblod skrives
Og brændes ind i vor Sjæl;
Itu kan det ikke rives,
Ej trædes under Hæl.
Bølgen — den bærer paa Ryggen
Vor Højstols hellige Bræt:
Saa naa’r vi vel Friheds-Bryggen
Paa de evige Sanges Ret.