Raad Jer selv, I unge Mænd
Og unge friske Kvinder;
Aldrig tro paa den gamle Tekst,
At Sandhed i Midten man finder!
Det daarlige findes i Midten blot,
Det klumper sig sammen om Fanen:
Dugen er falmet, Stangen er mør ....
Aaben er Rendebanen.
Derude — vidt over Mark og Sti —
Fjernt fra den alfare Bane,
Dér findes Maalet, dér glimter Blus,
Dér vifter den stolte Fane!
Saa rend og spring, I unge Mænd
Og unge friske Kvinder:
Sandheden tænder sit Højtidsblus
Paa varme, forpustede Kinder.