Sang
i Anledning af 2 April 1801.
i Anledning af 2 April 1801.
Saa kæmped de Helte af anden April
For Fædreland, Frihed og Ære,
Udkaarne ved Kuglernes rædsomme Spil
Aarhundredets Mønster at være.
De svore: vort Fædreland ville vi frie
Fra Havets blodstænkte Tyranner,
Og Jordklodens Slægter skal lære, som Vi,
At heise Selvstændigheds Banner.
End svore de: Bølgernes Frihed vi skal
Med Fostbrødres Kiekhed gienkræve!
Gud raader for Seier, Gud raader for Fald,
Dog skulle de Voldsmænd vel bæve!
Saa skiøn er den Kamp for sit Fædreneland!
Det Haab er saa frydfuldt, vi nære!
De svore — det gienlød fra Nor og til Dan —
Vi værge, vi døe for vor Ære.
Alt vaiede Kampens det festlige Flag,
Alt tordned de trofaste Blokke;
De Helte, de sloge med Indfødtes Slag
Og trodsed de fiendtlige Flokke.
Saa hvinede Død og unævnelig Gru
Af tusind ildsprudende Munde;
Hver Døende styrked Stridsbroderens Hu,
Hver Blødende signed sin Vunde.
Vel tusende døde nu Heltenes Død
For Fædreland, Frihed og Ære;
Dog end fra hver Prøvesteens blodige Skiød
Forbaused de Fiendernes Hære.
O hellige Skygger! modtager Jert Krav
En Borgerdaads Krands, som ei falmer;
Thi Frihed skal groe, som en Eeg, paa Jer Grav,
Og Freden skal flette Jer Palmer.
Og dem, som end juble ved hædrende Saar,
Løsrevne fra Skyggernes Rige,
Dem ville vi føie i Smertens Vraa’r,
Og qvæge og elske tillige.
Og ei skal den Spæde, som laller sit Savn,
Ei Qvinden, der stræber at ligne
Den Mand, hun kun mægter at hulke ved Navn
Forbande den Dag, vi velsigne.
O Fredrik, som Kriger saa stor og saa god,
Som Formand saa kier for Dit Rige!
Dit Aasyn, liig Solen, tilstraalte os Mod —
Hvo saae Dig, og kunde vel svige?
Hviil tryg i Medborgeres prøvede Favn,
Og Christian den Fierde Du ligne!
Læg Dyd i vort Banner, og Glands til vort Navn,
Og Gud skal Din Idræt velsigne.
G. H. Olsen.