Til de tappre og fædrelandelskende DanskeDen 2den April.Jeg synger i mit Land, o Danske! eders Ære.For det, I have viist hiin Redsels Dag, I ere.Bekrandsede af Dyd vil eders Navne gaaeTil Evigheden hen, og der Beundring naae.Mon Britten vel har troet? vi have Danske skrækket.Nei, eders Torden ham af denne Drøm har vækket.I viiste: Overmagt ei Norden Love gier,Og Liv i Friheds Kamp med Lyst opofret blier.I trodsed Død og Skræk, som Field urokkeligeVed rædsom Morder-Ild fra hærdede i Krige;Ja selv mens Strømmeblod af eders Helte flød,Til Kampen, Brødre! op, i Krigersange lød.Hvad end indtræffe kan; alt Rygtet eders HæderFra fierne Norden hen til Sydens Egn udbreder.Og denne Hæder I fra stolte Fiende vandt,Ved Kodan Nilens Helt nye Laurber ikke fandt.O maatte Nordens Mod dog Brittens Hovmod knække!Vidt ville Jubler da sig over Haver strække.Og Kronborgs Tordener med Seiersflaget paaTilraabe Albion: Her dine Skranker staae.