Vel kan med Blikket jeg paa hver en Plet,
Hvorhen du gaar, dit skønne Aasyn finde,
Men bringe Arme, Hænder, Herskerinde,
Tid dig, formaar kun mine Fødder slet.
Den rene Sjæl paa Aandens Vinge let
Igennem Øjet til din Skønheds Tinde
Sig svinger frit, men Hjærtets Glød her inde
Ej giver Kødet samme Kraft og Ret,
Thi vingeløst, i Dødens Lænker lagt,
Det kan ej følge Englen mod det høje,
Maa være glad ved Synet blot at nyde.
Ak, hvis i Himlen du som her har Magt,
Gør af mit hele Legem kun ét Øje,
At hver en Fiber sig ved dig kan fryde.