Danske Halvguders værdige Sanger!
Balders Sanger! Grib fat paa din Lyre!
Op, I Brages begeistrede Sønner!
Harpen forkynde den ædleste Skioldungs,
Christians Roes!
Stærkt er Baandet, som, flettet af Freia
Sammenføier to elskende Hierter.
Heftig elskes i Helbred og Styrke
Livet, som knytter i underlig Forbund
Legem og Siel.
Større Skioldungens Kierlighed brænder
Til Hans elskende Danske og Norske.
Hist fra Grønland til Anglernes Sletter
Flammer for Ham i hver Underdans Hierte
Huldskab og Troe.
Aldrig hylded’ den modige Cimbrer,
Aldrig kiendte han fremmed Behersker.
Ned fra Skioldungers gudliige Fader
Hænger den evige Kiæde af Konger,
Christians Æt.
Gammel Troskab med sneehvide Lokker,
Hun, som fulgte med Odin fra Asgaard,
Laae ved Foden af Christians Trone.
Christian saae den, og smilende naadig
Rakte den Haand.
Sorg var indgravet blegnede Kinder,
Harm fordunkled’ dens synkende Blikke,
Alt for værdige til at begiere
Tilsmigret Ære og Rigdom og Vælde,
Sødlingers Løn.
Kongen talte — Hans skabende Stemme
Føltes giennem de svulmende Aarer,
Mod og Tillid fremtindred’ af Øiet,
Mandig hun opstod og favned’ sin Konges
Grundfaste Stol.
Glæde skingred’ fra Polen til Elven,
Frydetoner opfyldede Norden,
Naboefolkene hørte vor Jubel,
Studsed’ og lydte og opfyldt’ af Under
Ønskte sig Dansk.
Saadan fordum Valhalliske Kæmper
Hørte Danmarks harmoniske Skalder
Synge Fredegods salige Dyder,
Og om de hellige Love, som satte
Priis paa hans Folk.
Under Ygdrasil Nornerne toned’
Danmarks Lykke, de hellige Eege
Gientog de mægtige, bydende Toner.
Skulda sig vendte til Asernes Fader,
Smiilte og sang:
Ha! de iile de salige Dage,
Hist jeg seer dem i kommende Tider,
Flyvende seer jeg dem nærmes — nu er de.
Odins og Frodes og Frederiks Arving
Hersker i Nord.
Hist han flygter, den smigrende Fremmed;
Flye kun! Aldrig kom meere til Norden!
Selv skal Indfødte fægte for Kongen,
Dømme de Danske, og Christians Odel
Dyrkes af dem.
Fred skal pleie med moderlig Omsorg
Krigens Konster til Fiendernes Rædsel.
Helte opstaae, naar Skioldungen byder
Landet til Forsvar, og Fienderne falde,
Skiælve og flye.
Og naar seirende Kæmpere bringe
Fred tilbage, skal Nordiske Helte
Maale Himlen og læse Naturen,
Lege paa Lyren og synge Din Lovsang,
Ædle Monark!
Fremmed Lærling skal iile til Norden,
For at hente sig Dyder og Konster
Fra de Lande, hvor frygtløse Helte
Iile, naar Alfader vinker, at hævne
Folkenes Synd.
M. Tr.