Her er ingen Fugle-Trille,
Ingen Verdsens Lyd at høre;
Denne Dal er tyst og stille,
Som om Alt var lutter Øre.
Ingen Sjel paa disse Stier,
Intet Liv ved Hegn og Hytte!
Her, hvor Alt paa Ordet bier,
Selv jeg standser, for at lytte.
Klippe-Skrent med Blomster-Ranke,
Hvide Birk, som Grenen sænker!
Hører I mit Hjerte banke? —
Vil I vide hvad jeg tænker?
Bort fra Gader og fra Sale
Flygtede jeg hid bag Løvet,
Pint af Larm og raadvild Tale,
Træt, forkommen og bedøvet.
Grønne Lier, Skygge-Lunde!
Eder vil jeg stille gjeste!
Lukker kun de tusind Munde!
Taushed, Stumhed er det Bedste.