Johan Sebastian Welhaven (1807–73)

            Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven blev født i Bergen. Her blev han elev på Bergens katedralskole, hvor norsktimerne var hans eneste lyspunkt; han blev undervist af Lyder Sagen, hvem der skulle få stor indflydelse på Welhavens syn på digtene årene efter. Han var typisk romantiker, men i modsætning til hans antitese, Henrik Wergeland, der stod for spontaneitet og impulsivitet, var Welhaven for en streng opbygning, et fast æstetisk anlagt skema, metrik og rim. »Af Sprogets strenge Bygning, / af Tankeformers Baand, / stiger en frigjort Tanke, / og den er Digtets Aand.« siger han bl.a. i »Digtets Aand«. Hans mål var at indføre europæiske kunst-teorimodeller og tankemønstre i den norske poesi, og mente derfor at den nationale patriotisme måtte forkastes. Generelt betragtede han Norge på sin tid som et åndsfattigt Norge (jvf. "Norges Dæmring"), og mente derfor at det var nødvendigt at knytte forbindelser til den gamle europæiske kulturarv; Welhaven var meget påvirket af den klassiske digtning fra Grækenland og Rom, og mytebilleder fra antikken er en ikke sjældent set ting i hans digte. Som studerende ved universitetet i Christiania (nuværende Oslo), hvor han begyndte 1825, deltog han med stort engagement i kulturdebatten, og var med i gruppen Intelligenspartiet — en modpart til Wergelands Norskhetspartiet.