Efter
Efter
Veninde! paa Parnas en hastig Trætte
Nys mellem begge Scenens Muser var,
Den var om dig; tro vil jeg den berette;
Du veed jeg overalt Spioner har,
For hendes beste, ypperste Præstinde,
En Laurbærkrands hver af dem bundet har,
Da pludselig de begge sig besinde,
At begge Krandse een bestemte var.
Der vilde længe ingen af dem vige,
Gudinder ere Damer, som man veed,
Og denne deres Trætte, sandt at sige,
Hver Dommer kommet var i Knibe med.
Omsider eentes begge, at de vilde
Dig overlade Valget mellem sig,
Men studsende de saae, de kom for silde;
Alt havde Gratierne krandset dig.