Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Du her ei Evald, ei vor Viibe finder,

Da du bortveeg for nedrig Avinds Sviig,

Med Gratierne alle Sanggudinder

Forbittrede bortiilte efter dig.

Sin Evald tog Camenen strax tilbage,

Snart kaldtes Viibe bort af Gratien,

O! vort Parnasses korte Sommerdage,

Med dig, o Caroline! svunde hen.

    Forgiæves! o forgiæves lytter du

Her efter fordums Tryllemelodier,

Ak eene vi Smaaefugle qviddre nu

I Musers Lund, og Philomele tier,

Dog qviddre vi saa godt, vi have lært,

At tækkes Musers yndigste Veninde,

O! er vort Qvad end ei dit Bifald værdt,

Vor gode Villie dog din Yndest vinde.