Mit Digterkald
Til Lina
Til Lina
I Barndoms Aar var alt min Siæls Attraae
En Digterkrands; en Ewalds Navn begiærte,
Jeg stolt, hvis ei en Aristarchs at naae!
Jeg ældre blev, og Ærens Intet lærte.
Jeg saae, at Midas ei blandt Critiker
Var eene den, hvis Øren er for lange,
At Ugleskriig tit Fortrin givet er
For Philomeles vellystrige Sange.
Den gyldne Luth bortkastede jeg vred;
Hvo kiæmpe vil, hvor intet er at vinde?
I Ladheds bløde Skiød jeg grov mig ned,
Min Vellyst var at skue Viinen rinde;
Men selv ved fyldte Glas min Siæl var tom;
Engang i eensom Stund en Røst jeg hørte,
Den kaldte mig ved Navn; jeg saae mig om;
Det var Apoll; hans Høire Lyren førte;
Men ved den Venstre — Lina! havde han
En Gratie, hvis Tryllesmiil, hvis Miine
Knap værdig Guden selv afbilde kan!
Og hvilke Øine! hvor de fængsled’ mine.
Han talte; neppe ændsed jeg hans Ord:
“Du vil da! spurgte Han, mit Kald forlade?
En Digters Ære synes dig ei stor?”
Tilgiv mig! stammed’ jeg: hvo maae ei hade
Foragte Hæder, som tit Tosser faae,
Som Daarer give bort? hvem kan den friste?
Til Gratien nu med et Smiil han saae:
Min Løn dig frister ikke? om du vidste
Hvad Digterheld dig var bestemt af mig?
Viid da, hvis dine Sange det fortiene;
Skal dennes Smiil og Kys belønne dig!
Han talte! de forsvandt; jeg saae mig eene,
Men dybt var Drømmens Minde i min Siæl;
Jeg Luthen tog, jeg slog de gyldne Strenge
Jeg ivrig slog i Haab om lovet Held;
Men hvor var Gratien? jeg søgte længe;
Ak ingen fandt jeg, som var hende liig.
Om Phæbi Ord begyndte jeg at tvivle;
Alt mattedes mit Slag; da saae jeg dig!
Mit Øie mødte dit; jeg saae dig smiile.
Nu tvivler jeg ei meer, at hun er til,
Mit Hiertes Saar mig denne Tvivl forbyde;
Men om hun Phøbi Løfte holde vil?
Vil du! — hvor sødt skal da min Sang ei lyde.