Elegie
ved en Bruds Død.
ved en Bruds Død.
Ei prøver jeg at male dig Veninde!
Hvor skiøn, hvor god du var! det kan jeg ei!
En bedre Digter reiste dig et Minde,
Ved dette græder jeg. —
Thi Kummer var den Muse, som mig lærte
De første Toner, Sorg min første Sang
Min Luth udgyder, tolker kun min Smerte,
Og Klage er dens Klang.
O skulde den for dig da ikke klage,
O klager ei enhver, som kiændte dig:
Hun reves bort, og kommer ei tilbage,
Og hvo er hende liig?
O kunde Døde grædes end til Live,
Du skulde see, hvor høit du elsket er,
Med heedest Graad du gienkiøbt skulde blive,
Og evig blev du her.
Men spildt er hver en Taare, spildt vor Klage
Og Graven giver Anna ei igien!
Ak vi kun lindre vor saa tunge Plage,
Da vi udgræde den.
Vend ei dit Øie bort, o fromme Moder!
Dit Billede begræder du med Ret!
Og græder Fader, Søster, ømme Broder!
Thi hun fortiente det.
Du hendes Ven, hvem Kærlighed indviede
Til tunge Lidelser, du græde skal;
Seen er din Graad og grusom, lad den glide,
Den lindrer dog din Qval.
Snart løftes Øiet, som sin Graad ei hæmmer,
Mod Himlen, som for at formilde Gud,
Bradt styrter det til Jorden, ak den giemmer
Dit Haab, din Fryd, din Brud.
Snart, drømte du, snart skal jeg Livet nyde;
En Engel giør mit Hiem til Himmelen;
Flye Tid med dobbelt Iil! — See! Tiden flyede,
Men alt dit Held med den.
I Haab i Fryd, bortfløi nys dine Dage,
De kummerfulde sig henslæbe nu;
Naar fordums Held du kalder dig tilbage,
O! kom den ei ihu!
Gud! naar du drømmer, hun endnu bedækker
Din Mund med kiærlige, med kiælne Kys,
Vild du de Arme da mod Himlen rækker,
Som favned’ hende nys.
O klager alle med ham! Verden lære
Af vores Smerte, hvad den mistet har!
O sørger! thi vor Sorg er hendes Ære,
Som før vor Glæde var.