Den arme Sannes Drøm
efter Bürger.
efter Bürger.
Nys drømte jeg ved Midnatsstund,
At jeg min Falske saae.
Knap troer jeg, at jeg drømte kun,
Saa klarlig jeg ham saae.
Min Fæstensring han tog af Haand
Og sønderknuste den,
Og for min Ring et Perlebaand
Til mig han kasted’ hen.
Da gik jeg i min Urtegaard
Saa sorgfuld og beklemt,
Der i mit Beed en Myrthe staaer,
Til Brudekrands bestemt.
Mit Perlebaand nu søndergik,
Og af faldt Perlerne;
Og i det samme Øieblik
Var ikke een at see.
End søgte jeg saa ængstelig,
Og græd saa tungt derved,
Ak da forvandler Myrthen sig
Til Buxbom i mit Beed.
Ak! Ord for Ord det opfyldt er,
Hvad Drømmen spaaede mig;
Jeg trænger ei til Spaamand meer,
Alt har forklaret sig.
Min Ring er knuust, mit Hierte med,
Og Perler har jeg grædt;
Mig Buxbom groer i Myrthens Sted,
Min Død bebuder det.
Brist Hierte! Ringen er i tu,
Den Sorg for Fryd dig gav.
I Myrthens Sted groer Buxbom nu,
Den pryde skal min Grav.