Sangaf Comedien aabenbar Kriig.I eensom Lund en Rose skiønMed favre Hoved hængte.Af Sorg henvisned’ den i Løn,Dens Suk til Venus trængte-”Forgiæves er jeg Lundens Pryd,”Jeg blomstrer her til ingens Fryd;”Saa sukked’ den saa saare.Gudinden hørte huld dens Suk,De Skiønnes Tarv hun kiendte,Og strax en Hyrde ung og smukHun hen til Lunden sendte.Han Rosen saae, og brød den af,Og henrykt tusend Kys den gav.Da sukked’ den ei mere.Saa mange Piger end i LønSom Rosen daglig sukke,Men du, o Venus! og din SønNu Øret grusomt lukke.Og er ei Elskov Skiønheds Løn,Hvad gavner da, at man er skiøn?O send dog hver sin Hyrde.