Det hændte sig engang,
At jeg var stygt i Trang
For Penge,
Den Slemme mig indskiød,
At ende al min Nød
Ved mig at hænge.
Jeg i min Lomme greb,
Gav Pigen til et Reeb
Sex Styver.
Kirstine hedder hun,
Adspørger hende kun,
Troer I, jeg lyver.
Jeg om et Søm nu saae,
Jeg kunde hænge paa;
Hvad skeede?
Vist nok komt unverhoft.
Som Tydsken siger, ost!
Tænk, hvilken Glæde!
Med eet jeg bliver vaer,
Een Skat jeg endnu har
Tilbage.
Bag mit Chatol der stod
En Flaske Viin saa god,
Som een vil smage.
Jeg saae den, og jeg svoer:
Dig ingen Creditor
Skal drikke.
Alt andet smaat og stort
Kan de kun tage bort.
Min Rhinskviin ikke.
Jeg drak et Glas deraf,
Og dette Lyst mig gav
Til mere.
Jeg drak min Chloris Skaal,
Og gode Venners Skaal,
Ja endnu mere!
Jeg drak taknemmelig
Hvers Skaal, som har hos mig
Tilgode;
Kort sagt, da Pigen kom
Var Rhinskviinsflasken tom,
Jeg vel tilmode.
Hver speile sig i mig!
Og ingen hænge sig,
Jeg lover,
Saasnart et Glas man faaer,
Den Hængegrille gaaer
Paa Timen over.