En ringe Tillidssang
som en Tilegnelse
som en Tilegnelse
af prosaiske Forsøgs anden Deel
af prosaiske Forsøgs anden Deel
til et Selskab
til et Selskab
1790.
1790.
Ynkværdige Bog,
Saa længe du dvæled’, saa kommer du dog;
Du vist nok en artig Ulykke vil skee,
Naar vores Beaumonde først faaer dig at see.
Ynkværdige Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Eenfoldige Bog,
Du fører i vor Tid det gammeldags Sprog,
At Konen kiønt ærbar skal passe sit Huus,
Og ikke omflane i Suus og i Duus.
Eenfoldige Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Vanvittige Bog
Du er jo saa grov, at du paastaaer endog,
At Ægteskabs Brud er hos Liden og Stor . . .
Fy! jeg vil ei nævne det heslige Ord.
Vanvittige Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Skinhellige Bog!
Forgæves du fører det nidkiære Sprog;
De Damer, de læse saa lidet deri;
Men sminkes, og hvidtes, er tamme og frie.
Skinhellige Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Suurmulende Bog!
Al Munterhed du jo af Jorden forjog,
Fik du vore Fruer og Frøkner giort viis,
At væmmes ved Giækkes og Spraderes Priis!
Suurmulende Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Og, knurvurne Bog!
Du Daaren Jean Jacques til Mynster dig tog,
Og troer, hver Vellystling en Spyeflue er,
Som ublue beklikker, hvad den kommer nær.
O knurvurne Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Men narriske Bog!
Men veed du da ei, da du dog er saa klog,
Med det, der skal have den fornemme Smag,
Maae Flue og Orm have været i Lag.
O narriske Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Uhøflige Bog!
Det lader jo snart, som du paastod endog:
En Nar, som var Greve, var ligevel Nar,
Og at med en Skurk det det selvsamme var.
Uhøflige Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
Og nedrige Bog!
Og om man nu af dig den Lærdom uddrog,
At Børn, som var liige, de legede bedst,
At Smaafolk bør undflye de Store som Pest!
O nedrige Bog! o hvor du vil faae Skrub
I nymodens Klub!
O fredløse Bog!
Om mine Par Venner dit Forsvar end tog,
Den første Rad Stole dog raabte saa høit,
At hines Forsvaren ei hialp for en Døit.
Thi, fredløse Bog! thi belav dig paa Skrub
I nymodens Klub!
Dog — fattige Bog!
Hvis ikkun eet Selskab til Naade dig tog,
Hvis Brødrene der kunde mores ved dig,
Og vilde, som hidindtil, holde af mig.
Vi agted’ saa lidet paa Spradernes Skrub
I nymodens Klub!