Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Stormen vildt om Thorvalds Leie hviner,

Haglen paa den brudte Rude slaaer,

Maanen glimter frem iblandt Ruiner,

Og af Mulmet svag og blodig gaaer.

Svagt mod Sommerslud de kun beskytte,

Mindre Vinterstorm afböde kan;

O men dine Vægge, usle Hytte!

Giemme ligefuldt en ærlig Mand.

Trygt de giemme ham for Verdens Öie,

Avind, Hævn, og de Forfölgelser,

Ak hvormed saa ofte Jordens Höie

Lönne glimrende Fortienester!

Ei bedraget stolt Forhaabnings Smerte,

Ikke skuffet Æresyges Vee

Vare kiendte her; ei Thorvalds Hierte

Skabte daarlig selv sin Lidelse.

Men han leed — thi han var födt at lide,

Han var Menneske — uventet Död

Rev en dydig Mage fra hans Side,

Og en eenlig Datter græd for Bröd.

Og forgiæves han fra aarle Morgen

Trælled for det i sit Ansigts Sveed,

Tunge var og blev hans Kaar, og Sorgen

Ham paa Sottesengen kasted ned.

Ved dens Fod den arme Thora sidder,

Seer paa Faderen, og jamrer sig,

Græder höit, og spæde Hænder vrider,

Spörger: kan ei Thora hielpe dig?

Thora! saa den fromme fader talde,

Kys din Fader! dine Taarer spar!

Skulde Gud mig end i Dag bortkalde,

Du i ham en kiærlig Fader har.

Kald vor gode Præst, at han kan sukke

Med os begge op til Himmelen,

Dette Öie, naar det brister, lukke

Du, min Datter, og sande Ven!

Thora iler Theophil at hente,

Knælende, med Taare til ham seer:

Skynd dig! hvis et Öieblik vi vente,

Har jeg Arme ingen Fader meer.

Theophil sin Graad med Möie dölger,

Raaber: ömme Datter! tröstig vær!

Villig jeg dig til din Fader fölger,

Græd ei saa! jeg strax tilrede er.

I sin Embedsdragt han gaaer, og sender

Sine Sukke til en större Magt,

Ubevidst han trykker Thoras Hænder,

Som hun ubevidst i hans har lagt.

Dödens bedske Forsmag Thorvald smager,

Hver Minut er for hans Hierte lang!

Herre! raaber han: om dig behager,

Lad mig end min Datter see engang.

Dörren aabnes; ængstlig Thora siger:

Ak! hvordan er det med Fader nu?

Sagte hun sig hen til Sengen sniger,

Hvidsker sagte: Fader! sover du?

Han med böiet Hoved kun kan nikke

Begge kommende sin Hilsen til;

Dog stod Godhed i hans sidste Blikke,

Og Velsignelse i matte Smil.

Theophil! han hörtes nu at sige:

Atter her jeg dig gienfundet har;

Denne Stund at lindre dine Lige,

Dig den helligste blandt Pligter var.

Muligt at min sidste Stund kan blive

Riig paa Lærdom og paa Tröst for dig;

Himlen dig maaskee en Lön kan give

I den Ömhed selv, du viser mig.

Tro mig, Theophil! hist i det Höie

Regnes Dyderne; ved Gravens Port

Staaer og du en Dag, og for dit Öie

Brödre staae, hvis Lykke du har giort.

O maaskee! naar da du skulde klage

I din Dödsstund med afmægtig Röst,

Haster jeg fra Gravens Skiöd tilbage

Til din Sotteseng at bringe Tröst.

Ja, min Ven! i Dag paa Livets Bane

Hvert et mödigt Skridt jeg overseer,

At af Svaghed, Fristelse og Vane

Tidt jeg feiled, jeg med Anger seer.

Lovet være Gud, at for mit Öre

Svæver ei Forfulgtes Jammerskrig!

Ei jeg maa forförte Uskyld höre

Vee og Hævn at raabe over mig.

Theophil, du veed, jeg hver har undet

Alt det Gode, Skiæbnen ham tilstod,

Villig giort, hvad Gode jeg har kundet,

Paa den ringe Plet, der blev min Lod.

Ro jeg havde kiær, med Börn og Mage

I min Hytte, jeg den Dag i Dag

Nöiet med min Skiæbne saae tilbage,

Uden Ruelse og uden Nag.

Men jeg ene uden Tag og Föde,

Uden Tieneste og Udsigt stod;

Man fra Plougens elskte Dont mig nödde

At udgyde mine Liges Blod.

Jeg var ung, og Fædrelandets Fare

Skildredes for mig, og Pligt og Eed,

Fyrstens Kald og Ærens, at forsvare

Med mit Blod mit Land og Arnested.

Mine brave Vaabenbrödre vide,

Om jeg viiste Tapperhed og Mod;

De mig saae i förste Række stride,

Og Baj’nettens röd af fiendtligt Blod.

Ikke just min Generals Exempel

Har jeg fulgt, naar jeg saa kiæk har stridt,

Æren ligevel i Mindets Tempel

Tegnede hans Navn, og glemte mit.

Taalig Skiældsord, Stokkeprygl og Eder

Af min tyve Aars Captain jeg leed;

Engang i et Slag hans Liv jeg redder,

Mistende mit ene Been derved.

Nu jeg Afskeed fik og Lov at drage

Fra Feldtlazarethet hiem igien,

Til min förste Stand jeg gik tilbage,

Tak skee Gud, endnu jeg elskte den!

Fredsom kunde jeg i Graven segne,

Hvis ei deres Skygger, jeg i Krig

For mit Sværd saae blodbestænkte blegne

Mig i Dag forfulgte hemmelig.

Om mig bævre sönderhugne Lemmer,

Deres Klager jeg at höre troer:

Om mig jamre skrækkelige Stemmer:

Thorvald! hvi begikst du Brodermord?

Ei min Arm i Strid blev holdt tilbage

Af de Raab, som nu begiære Svar;

Hvi har du en Viv berövet Mage?

Hvi et Barn du Fader rövet har?

Lader af, omkring min Seng at spöge!

Jeg adlöd, og jeg nödtvungen var.

Eders Hævn I ved dens Dödsseng söge,

Paa hvis Bud jeg eder myrdet har.

O, min Fyrste! du en Dag skal svare

For de Slagnes Blod — dig naade Gud!

Gud ham — afbröd Theophil — bevare!

Dog du svarer ei for Andres Bud.

Lyde var din Pligt — Ak Himlen give —

Sukked Oldingen af tröstet Siæl —

Lydighed herefter maatte blive,

At forfremme sine Brödres Vel!

Af en Taare mörknes nu hans Öie,

Faderkiærligt han til Thora seer;

Löfter det fra hende mod den Höie,

Raller, sukker, smiler, er ei meer!

Gud, han döer! udraaber hun, og falder

Over Thorvald, bleeg og kold som han.

Gud! bad Theophil, naar du mig kalder,

Giv mig da at döe, som denne Mand!

Ömt hans Taare nu med Thoras rinder,

Hun ham fölger til hans giæstfri Hiem;

Anden Fader der i ham hun finder;

Ofte Thorvald blev begrædt af dem.