Beslutningen
Af Walter Scott, efter en gammel engelsk Sang
Af Walter Scott, efter en gammel engelsk Sang
Min tunge Lod jeg klage maa,
Skiöndt Klager spildte ere,
Jeg elskte, og mig elsket saae,
Dog Alt kun Dröm mon være.
Thi Möer, der hastig fatte Ild,
At slukkes er ei sene;
Ei meer derved jeg varmes vil,
Jeg koldt boer heller ene.
Ei Mö for andre Möer smuk
Mit Sind skal meer bestikke
Med Smigreord og falske Suk,
Og Miner, Smiil, og Blikke;
Ved Maalet maa jeg aee den Piil,
Som jeg velskudt skal mene;
Ei meer mig hede skal den Ild,
Jeg fryser heller ene.
Paa Luur Cupido lægge sig
I Kind, i Bryn, i Hage,
Nu Qvindeblikke er for mig
Som Qvindelöfter svage;
Let agter jeg den Qvindegunst,
Jeg kan saa let fortiene,
Jeg hærder mig mod Skiönheds Kunst,
Og lær’ at leve ene.
Snart udbrændt Luekiærten er,
Demantens Straale varer;
Hin ödsler sit forvarer.
En slig Juvel jeg troede min,
Langt over ædle Stene;
Men da hvert Blik kan see dens Skin,
I Mulm jeg boer alene.
Mig ei med falske Farvers Sviig
Skal vaagen Dröm besnære,
Fintspundne Silkenet ei mig
Igien skal farligt være.
Ei meer til mig at giöre klog
Skal egen Skade tiene;
Jeg bryder Lidenskabens Aag,
Og lever heller ene.
Saa dysser jeg mit Sind til Ro:
„Din Kiærlighed du ödde;
Ei meer du for en Dröm saa fro
Med varig Qval skal böde.
Tro Turteldue Enke döer,
Og Phönix lever ene;
De elske ei; som de jeg giör;
Jeg lever, döer allene.