Hvilens Rede
Af Fru Fr. Brun
Af Fru Fr. Brun
Tilskrevet hendes Sönnekone.
Der gives en Plads i det kiölige Rum,
Der hviske de Luftninger linde,
Fiernt Bölgerne rulle den snehvide Skum,
Oplöftet af livfulde Vinde;
Sig Himmelen speiler i Söen den blaa,
Det Höie og Dybe sig vugger derpaa;
Södt qvidre i Træet de Fugle.
Og rundtomkring skygger den Bögeskov viid,
Og suser til Bölgernes Tone,
O der er en Hvile saa kiölig og blid
Alt under den hvælvede Krone!
Let svæver min Aand mellem Jord og Luft,
et aandende Pust, en bölgende Duft,
Af himmelske Hvile omgivet.
En Redelild fandt jeg mig færdigbygt her,
Hiemkommen fra sydlige Eden,
Min Datter, min Friede, huldt vented mig der,
Og her jeg i Norden fandt Glæden.
O Friede, min Datter, du Hustru saa huld,
Du Hierte saa reent og saa trofast som Guld!
Var jeg den, du byggede Reden?
Og skal den det Hvilested blive for mig,
Paa möisomme Liv der udkræves?
Skal eengang mit Öie der lukkes af dig,
Leed, leved jeg ikke forgiæves?
O Rede saa yndig i Konge-Eegs Top!
Et daarende Haab du ei elske mig op!
Tidt Haabet, ak! blomstrer forgiæves!