Fader vorOratorium efter Mahlmann Du har dine Stötter opbygget dig, Og dine Templer dig grundet, Hvor Öiet troende vendte sig, Det Gud sin Fader har fundet. Din evig herlige Guddomsmagt Forkynder os Morgenrödens Pragt, Har Nattens tusende Stierner sagt.Hvad lever, knæler Alt for dig;Hvad lever, raaber Alt til dig:Fader vor, der er i Himmerig. Og kiærligt skuer dit Öie til,Hvad din Alvældes Vink fremkaldte,Velsignelsen neddugger mild, Fro dine Sole gaae utalte. O Herre! det Hierte, der kiender dig,I Kummer og Græmmelse hæver sig;Med Jubel Læben dig Fader kalder; Helliget vorde dit Navn! O du den evige Kiærlighed!For hvis Naade Stövet ei Grændse veed, Hvor salig er din Throne, Der svinger Freden Palmer, Der synger Fryden Psalmer,Der Frihed istemmer Jubeltone!Herre! i dit evige RigeAlt er ret, og Alt er lige!Tilkomme os dit Rige! Kommer Engle fra Himlen ned! Kommer til os paa Jorde! Saaer Himmelblomster i eders Fied! Her en Herrens Urtegaard vorde!O evige Viisdoms uendelig’ Kraft!Du virker Alt, har Alt frembragt,Din Vei er Nat, og Löndom erDen Sti, hver faaer at vandre her!Dog i dine FiedHvo vandrer, han ledes til Hellighed.Din Villie skeePaa Jorden her, som i Himlene!Lad Axet modnes ved Solens Kraft!Guldfrugten smile bag grönne Blade!Giv Biergets Drue din Tryllesaft!I Dalen Hiordene græsse glade!Hver nyde med Tak og med Behag!Vort daglige Bröd giv os i Dag! Af rene Aander du omgivetSeer ned til Synderen i Livet, See til os i Naade!Stövets Lod blev Svaghed her,Grændselös din Naade er,Din Miskundhed er uden Maal og Maade. Fader! i vort usle Liv Du os naadig blive! Al vor Skyld du os tilgiv, Som vi selv tilgive. Gud! vor Lid paa Livets Vei, Stærke Helt! forlad os ei!Hæv vort Blik, vor frie TankeOver Jordlivets snævre Skranke! Hæv dem over Grav og Död!Vi haabe, vi vente paa Morgenröd!Op til dit Lys vi med Længsel stunde, Ansigt til Ansigt dig at see. Leed os ikke i Fristelse, Men fri os fra det Onde! Thi du er Herren, Du er Gud, Vor Fader! Og dit Riget, Og Magten og Æren. I Evighed Amen!