Ridder Helge
Originalen til Bürgers Romance die Entführung
Originalen til Bürgers Romance die Entführung
Efter det Engelske af Percys Reliquer.
Der staaer en Borg paa Höien hist,
Med Taarn og Muur og Vold,
Og det er Ridder Helges Gaard,
En Ridder diærv og bold.
Den Ridder gik i Urtegaard
Alt hen til Borgeled
Han seer skiön Ellins liden Dreng
Ad Dalen komme ned.
Og alt som han den Smaadreng saae,
Ei meer han stille stod,
Som Drengen op ad Höien klöv,
Kom Helle ham imod.
„Christ signe dig! du liden Dreng!
Han see og signe dig!
Hvor lider nu min Hiertenskiær?
Hvad Bud har du til mig?”
„Saa saare sörger Jomfru min,
Og fælder mangen Taar,
Alt for den Krig, som mellem din
Og hendes slægt bestaaer.
Et taarevædet Silkeskiærf
Ved mig hun sender her,
Derved du komme den ihu,
Der havde dig saa kiær.
Til Siælegave sender hun
Dig her en Ring af Guld,
Den bære du for hendes Skyld,
Naar hun er lagt i Muld.
Thi hulde Hierte brister snart,
Det bliver hendes Död:
Hun vorde skal en andens Brud,
Saa hendes Fader böd.
Han nys Hr. Jon af Nordengaard
Har hende lovt til Viv;
Og giver hun ei ham sin Haand,
Det giælder hendes Liv.”
„Nu, liden Smaadreng! skynd dig hiem,
Og hils min Fæstemö!
Og siig, at hendes Brudgom vil
Frie hende, eller döe.
Nu, liden Smaadreng! skynd dig hiem!
Min Fæstemö fortæl:
Nat jeg er ved hendes Buur!
Gaa ilde eller vel!”
Den Smaadreng gik, den Smaadreng löb,
Ei standsed eller stod,
För til skiön Ellins Buur han kom,
Faldt ned for hendes Fod.
„Jeg kommer fra din Hiertenskiær;
Han hilser dig ved mig:
Han kommer til dit Buur i Nat,
Döer eller frelser dig.”
Nu Dagen randt, og Natten kom,
Alt laae i Sövnens Fred,
Kun ei skiön Ellenlild, som sad
I Jomfrubuur og græd.
Da hörte hun sin Hiertenskiær,
Som hvidsked sagtelig:
„Vaag op! vaag op! skiön Ellin min!
Din Helge kalder dig!
Vaag op! vaag op! min Hiertenskiær!
Kom paa min Ganger graa.
Reebstigen her dig hielper ned,
Afsted med mig du maa!”
„O nei! o nei! du Ridder bold!
O nei! nei! ikke saa!
Mit Navn var skiændet, skulde jeg
Med dig allene gaae.”
„Trygt, Ellin, med en Svend saa tro
Du ene fölges kan;
Han til sin Moder bringer Dig,
At vorde der din Mand.”
„Min Fader er en Greve stolt,
Af ædelst Byrd og Æt,
Hvad vil han sige, naar hans Barn
Flyer med en Ridder slet?
Jeg lover, han ei Spise faaer,
Og hviler ei sin Fod,
För, Helge! han har vejet dig,
Og seet dit Hierteblod.”
„O hvis du kun i Sadlen var,
Og kun en Stund herfra!
Kun lidt, hvad end mig kunde skee,
Hans Harm jeg agted da.
O hvis du kun i Sadlen var,
Og ude af hans Borg!
Din grumme Faders Haan og Had
Var da min mindste Sorg.”
Skiön Ellin sukked! Ellin græd!
Og var i Hu saa vaand.
Ad Stigen drog han hende ned
Ved hviden Liljehaand.
Tre Gang han trykte til sit Bryst,
Og kyssed hende öm;
Af hendes skiönne Öie randt
Saa strid en Taareström.
Han satte sig paa höien Hest,
Og hun paa Ganger graa;
Sit Horn han kasted om sin Hals,
Ad Marken lod de staae.
Det hörte hendes Tienestqvind
I Sengen, hvor hun laae;
„Til Greven med det Bud jeg vil,
Og Guld og Gods skal faae.
Vaag op! Vaag op! du Greve prud!
Vaag op, hans Frue fiin!
Med Helge til Uære nu
Bortrömt er Datter din.”
Den Greve vaagned, han foer op,
Fik sine Svenne ud.
„Kom op, Hr. Jon af Nordengaard!
Thi voldfört er din Brud!”
Skiön Ellin neppe var en Miil
Fra hendes Faders af,
Da over Heden, hun blev vaer,
Hans Svende kom i Trav.
Og fremmest kom den Ridder fræk,
Hr. Jon fra Nordengaard:
„Holdt nu! holdt nu! Forræder holdt!
Ran ei den Vennemaar!
Viid, hun er föd af ædel Byrd,
Hun er af Greveæt;
Til Frille for et Slegfredbarn
Hun passer sig kun slet!”
„Alt löist du, Jon af Nordengaard!
Alt löist du der paa mig;
Mig Ridder avled, Frue bar;
Ei er det saa med dig.
Men staae nu af, min Hiertenskiær!
Og hold min Ganger god,
Mens jeg og denne frække Svend
Vi pröve her vort Mod.
Men staae nu af, min Hiertenskiær!
Og hold min Ganger graa,
Mens jeg og denne frække Svend
Vi lade Sværdet gaae.”
Skiön Ellin sukked, Ellin græd,
I Sind saa lidet fro.
Der faldt saa mangt et Ulivshug
Iblandt de Kiæmper to.
Ung Helge stred saa mandelig,
Og rörte Sværdet saa,
At snart Hr. Jon af Nordengaard
I Stövet vejet laae.
Men Greven og hans Svende nu
De saae at komme nær;
Hvad giör nu skiönnen Ellenlild?
Nu ondt at flygte er.
Ung Helge satte Horn for Mund,
Og blæste haardt derpaa;
Snart sine egne raske Mænd
Han over Höien saae.
„Hold inde nu, du Greve prud!
Jeg beder hold din Haand!
Skil grum ei tvende Hierter ad,
Ei trofast Elskovs Baand.
Vel Aar og Dag jeg elsket har
Den favre Lilievand!
Men med en saadan Kiærlighed,
Som Kirken signe kan.
Giv Minde til, hun vorder min,
Velsign et trofast Par;
Min Byrd og Stamme ædel er,
Og Gods og Borg jeg har.
Min Moder Jarledatter er,
Min Fader Riddersmand.”
Vred Greven taug — og fuld af Harm
Sit Blik bortvendte han.
Skiön Ellin sukked, Ellin græd,
Hun skialv som Espeblad,
Faldt for sin vrede Fader ned,
Og greb hans Haand, og bad:
„Tilgiv, o Herre Fader min!
Den Ungersvend og mig;
Det voldte Jon fra Nordengaard
Jeg römte bort fra dig.
Saa tidt du har din Ellin kaldt
Din Öiesteen, din Lyst,
Forskyd i Dag da fra din Fod
Ei hende uden Tröst!”
Nu Greven strög mörkbrune Kind,
Sit Hoved vendte han,
At törre stride Taare af,
Som han ei tvinge kan.
Alt stod han der en liden Stund
Saa taus og tankefuld;
Med mangt et Favntag reiste han
Skiön Ellin op af Muld;
„Tag Helge hendes Liljehaand,
Tag hende, sagde han,
Mit eneste, mit elskte Barn,
Dermed mit halve Land.
Din Fader mig fortörnet har
I Ungdoms Overmod,
Ved Kiærlighed imod din Brud
Giör du hans Bröde god!
Som du er hende huld og tro,
Saa Gud velsigne dig!
Og nu, min elskte Ellenlild!