Vinen er i Fryd og Smerte
Stedse en oprigtig Ven,
Det mig lang Erfaring lærte;
Ofte jeg har prøvet den;
Herlig trøster den i Nød,
Og giør Glæden dobbelt sød.
Elskte Flaske, hvis du kunde
Evig være lige fuld,
O hvor var jeg at misunde!
Jeg dig solgte ei for Guld.
Dog den Tanke trøster mig,
Man paa ny kan fylde dig.
Gid jeg aldrig her Live
Dig maae savne, ædle Viin!
Du min Ven bestandig blive,
Som jeg evig bliver din.
Flaske! her er bredfuldt Maal,
Det er evigt Venskabs Skaal.