Til N. F. S. Grundtvig
på hans 60 års jubelfest
på hans 60 års jubelfest
Som: Ser til fuglene i luften
Som: Ser til fuglene i luften
Sent i efterhøst du stander,
er det da blandt vissent løv?
ligger nu din ungdoms banner
falmet, søndret, slængt i støv?
nej, ti du blev født og båren
til i høst at hilse våren.
Våren, som du sukked efter,
medens marken hel var hvid,
våren, som med sine kræfter
rusted dig til ynglingsstrid,
lånte i din manddoms dage
din røst for her ind at drage.
Folkelivets vår i Norden,
genfødt efter vinter død,
menighedens vår på jorden,
pinse ny med åndens glød,
det er ikke drømme længer,
solen tågesløret sprænger.
Hvad der grønnes nu og skyder,
trykket end af nattekuld,
lover mere end det yder,
men det stiger dog af muld,
og en gang blandt roser røde
skal dit eftermæle gløde.
Ham, som i din høst lod fødes,
hvad han selv vil vogte tro,
at det standser ej og ødes,
men i lys og kraft skal gro,
Ham, af hvem din røst blev båren,
takke vi for dig i våren.