Sølvbryllupssang
Som: Ja, vi elsker dette landet
Som: Ja, vi elsker dette landet
Kærlighed i ungdomstiden
er dens himmerig,
gløder da som aldrig siden,
rosenknoppen lig,
skygges dog af tåger mørke,
føler selv sin brøst,
har i længsler al sin styrke,
suk i al sin lyst.
Kærlighed, i vintre prøvet
og i sommerluft,
synes halvt sin glød berøvet,
men har rosens duft,
kæmper ikke mod en skygge,
hviler i sin tro,
skaber hjærter fri og trygge
og gør ét af to.
Kærlighed, som fast bandt sammen
gennem mange år,
savner ikke ungdomsflammen,
nyder end sin vår,
føler, hvad der så er revet
bort og brudt itu,
at den voksed selv og leved
og er ung endnu.
Kærligheden selv, den ægte,
som hos jer tog bo,
den som lyste, den som lægte,
og som gjorde fro,
den som årene lod flyve,
medens fast den sad,
prise vi for fem og tyve,
som gik godt og glad.
Gud i himlen, som den tændte
af sin egen ild,
hvem I søgte, hvem I kendte
både stærk og mild,
Han, som vogtede her inde
luen nat og dag,
lade længe klart den skinne
under eders tag!