Jens Christian Hostrup er især kendt som dramatiker: I 1840rne skrev han et antal sangspil — dvs. komedier hvor dialogen skifter med sangnumre, ofte til kendte melodier (f.eks. lånt fra Bellman). Med deres træfsikre gengivelse af typer fra datidens Danmark kan de ses som en videreudvikling af J. L. Heibergs vaudeviller. Førstepladsen blandt sangspillene har studenterkomedien Gjenboerne (1844), hvor regensianerne kontrasteres med kobbersmedens familie — et Biedermeier-milieu fra Christian VIII’s København, da man endnu ikke diskuterede politik: ved selskabelige sammenkomster underholdt man sig med pantelege! Kun blandt studenterne var skandinavismen begyndt at gøre sig gældende.
Efter i en årrække (1854–80) at have virket som præst i Silkeborg og Hillerød, genoptog Hostrup i sine senere år sin dramatiske produktion. I nogle af disse nye skuespil kan man se træk der erindrer om Ibsen — hvad enten nu den norske mester inspireredes af sin lidt ældre danske kollega eller omvendt. Således behandler Hostrups Eva et problem som minder om Et dukkehjem, og Karens Garde har en handling som er en nær parallel til Samfundets støtter.
Ud over sangnumrene til komedierne skrev Hostrup talrige sange og andre digte; flere af hans sange findes endnu i sangbøgerne.
Gift med Christiane Georgine Elisabeth Hauch i 1855, datter af Carsten Hauch.
1818
Hostrup født i København.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.