Hervar.
Min Eyolf lille!
Nu kan vi høre dem muntert spille.
Og Hærens Sange
Til os alt rækker fra Mark og Vange.
I Skotland vandt den en herlig Seir.
Nu glæder dem Freden og Freir.
Hærens Sang.
Folkets Fører seiled’
Over nordre Vande.
Skotlands bratte Kyster
Gjaldt i Vesterviking Snekkens Fart.
Bølger gik for Borde,
Vandet drev af Aaren,
Ravnen saaes i Luften,
Fjernt den hørtes gjælde, høit og klart.
Hervar.
Din Faders Mærke,
Jeg seer det, baaret af Thord den stærke.
Og bag ham triner
Syv ædle Fanger med mørke Miner.
Dengang din Fader fra Skotland drog,
Som Gidsler han Fyrsterne tog.
Hærens Sang.
Skotters tappre Styrer
Stævned’ ud fra Stranden,
Talløst Folk ham fulgte —
Hildurs Storm gik over Havet hen.
Heidrek hug med Tyrfing,
Hjelm og Brynje mødtes,
Straalen foer fra Buen,
Blodet strømmed’ fra de vrede Mænd.
Hervar.
Kom, Eyolf lille!
Der er din Fader — men staae kun stille!
Hans Guldhjelm blinker,
Han seer os, Eyolf! saa mildt han vinker.
En Ganger rider han, stærk og grum.
Den kaster det sneehvide Skum.
Og Sifka liden,
Kongedatter, han vandt i Striden,
Med hede Kinder
frygtsom følger sin Overvinder.
Til Fyrsten skytter hun lønligt hen,
Og sænker saa Øiet igjen.
De Guldhaar lange
Paa Øienlaagene zittre bange,
Som Fjedre lette
Paa fangne Fugle, der ængstligt sprætte.
See, Øiets Laage gaaer op og i,
Som Vinger, der søge det Frie.
Med Hænder hvide
Hun nu vil standse de Taarer stride.
En Perlekilde
De gjennem Fingrene talrigt trille.
Men Heidrek ynkes, det seer jeg godt.
Han grunder, den seirende Drot.
Ved Borgens Porte
Med Eet han standser sin Ganger sorte.
Med Ord saa blide
Han lader nærmere Sifka ride.
Hendes gyldne Mile han drager til —
Nu taler han. Lytte jeg vil.
Heidrek.
Hvis Sorger bøie,
Kong Duneans Datter! dit klare Øie,
O Sifka liden,
Da vent en mildere Lod af Tiden.
Den lyse Mø med det smækkre Liv
Saa gjerne jeg kaarer til Viv.
Din Hu er bange.
Men snart jeg giver dig fri, min Fange
Din Slægtning-Skare
Med rige Gaver fra mig skal fare.
Imorgen, Sifka, i hvælvet Hal
Vort Bryllup seire vi skal.
Hærens Sang.
Priser Heidrek Drotten!
Land og Rige gav han
Den betvungne Konge,
Undte Livet ham og blide Kaar.
Freia nu til Gjengjeld
Fyrstens Hjerte fryder,
Bringer ham af Byttet
Nordlands-Møen med det lyse Haar.