Hjemvee
Afsjungen til Melodie af en Romance af Boyeldieu ved Festen i Hôtel d’Angleterre den 7de October 1838
Afsjungen til Melodie af en Romance af Boyeldieu ved Festen i Hôtel d’Angleterre den 7de October 1838
Fædreneland! i fjerne, skjønne Lande,
Hvis Luft er saa mild, hvis Himmel stadig blaa,
Drager mig Savn hen til de Strande,
Hvor jeg som Barn til Himlen sorgløs saae.
Det vinker mildt, det lokker ømt,
Med kjærlig Røst det kalder mig tilbage.
Det vinker mildt, det lokker ømt,
Det vil mig hjemad drage.
Dannemarks Kyst! din Mark, din gyldne Ager,
Havet, der slaaer sin Bølge høit mod Strand,
Det al min Hu kjærligt betager,
Gjør atter til Barn den aldrende Mand.
Det vinker mildt, det lokker ømt,
Det al min Sjæl og al min Hu betager.
Det vinker mildt, det lokker ømt,
Til Hjemmet det mig drager.
O Fædreland! lad fremmed Rige binde
Lauren til Krands og række herlig Løn;
Een er den Løn, helst jeg vil vinde,
Den Kjærlighed, du skjænker til din Søn.
Den vinker mildt, den lokker ømt,
Den hvisker sødt i mine Længsels-Klager.
Den vinker mildt, den lokker ømt,
Til Hjemmet den mig drager.