Tempel og Museum
Fremsagt paa det kongelige Theater af Fru Nielsen den 27de Marts 1837
Fremsagt paa det kongelige Theater af Fru Nielsen den 27de Marts 1837
I Syracusa stod
En Billedhugger i sit Værksted stille.
Fra Pjedestalens Fod
Sig hæved Venus op, den evigmilde.
Ukrænkelig med Skjønheds-Glands begavet,
Hun syntes første Gang at stige frem af Havet.
Den tause Kunstners Blik
Hang som i Drømme paa Gudindens Billed.
En Strøm af Fryd der gik
Ud fra hans Pande, Smiil om Munden spilled’.
Dog snart det syntes som hans Sjæl blev bøiet,
Og Alvor som en Sky sig lagde tungt om Øiet.
„Ak, langsomt” — brød han ud —
„Har du af Stenen reist dig, min Gudinde!
Og Kunstens strenge Bud
Har ofte turdet min Begeistring binde.
I Kamp med dette Marmors Haardhed søgte
Jeg under Angst og Tvivl mit høie Kald at røgte.
Uhyggelig og raa
Er Stenens Blok, hvorfra en Venus strider;
Og seent og møisomt maa
Dens Masse stilles ad af Nereider.
Som Vandets Skum sig Marmorstøvet bryder;
Men Haand og Hoved tungt sig op af Stenen skyder.
Og uden Ro og Rist
Henrinder Livet under Kunstner-Taget;
Og monotont og trist
Fra Statuen gjenklinger Hammerslaget.
Og Støv og Marmorstykker, mens de falde,
Fortrykke Billedet, vi ned fra Himlen kalde.
Nu er det fuldendt. Klart
Dit Billed straaler fra den Steen, jeg danned’.
Selv har du aabenbart
Dig i mit Værk, og dig med Stenen blandet.
Den Tanke, al min Sjæl har stræbt at Linde,
Er vorden Guddom selv, er vorden min Gudinde.
Din Plads er ikke her!
Mit Værksted for din Guddom er for ringe.
Din Plads i Templet er!
Til Paphos hen I min Gudinde bringe!
Med Andagt der jeg samles snart med Eder,
Og i min Tankes Værk en Guddom jeg tilbeder.”
* * *
— Den gamle Gudeverden svandt,
Og Templerne med den og Hymnens Toner.
Ei længer Zeus Kronion blandt
Olympens Guder hvi og mægtig throner.
For Aphrodite, Kjærligheds Gudinde,
Ei vorde Templer bygt, ei Krandsene vi binde.
Men hine Guders Vel og Vee
Var fængslet til et evigt Skjønheds-Rige,
Og en forkrænkelig Idee
Til Former, der er’ uforkrænkelige.
I dette Rige byder end den høie
Saturn og Venus end, hun med det ømme Øie.
I dette Rige Kunstens Magt
Har frelst for os hvad ene frelses kunde;
I dette straaler Guders Pragt,
Did flygted’ Nymphen hen fra Paphos Lunde.
Til Skjønheds Lov var Oldtids Guder bundne;
Ved den er os paany formælt det længst Forsvundne.
Thi vel vi bygge Templer end,
Og Guders Statuer i dem vi stille.
Og Musaget beundres end
Og Hermes, der for Argus sees at spille.
Men kun i Kirken stiger vort Te deum;
Og Guders Tempel nu er Kunstens fri’ Museum.
I dette lyse Tempel staae
Saturn og Zeus, og Christus staaer ved Siden.
De tolv Apostler hisset gaae
Med Tankeblik, og hisset Japetiden.
Ved Jasons Fod er Engles Skare leiret.
Hist Alexanders Tog, saa stolt som ubeseiret!
— I vide hvad jeg peger paa!
Begeistret lyder over Land en Stemme:
Her skal engang et Tempel staae,
For Kunstens rige Skat et helligt Gjemme.
Vor Landsmand, hvem Europas Priis belønner,
Skal vide, han er en af Landets bedste Sønner.
Hans Tankes Børn, der fjernt og nær,
Og som landflygtigt ud i Verden spredes,
Forsamles skal i Templet her,
Og af det hele Folk skal Templet fredes.
Som Hjemvee drager ham til os tilbage,
Skal Folkets Kjærlighed hans Værker til sig drage.
— Vel veed jeg, at min Røst er svag,
Dog vover jeg at hæve den blandt Eder.
Min Bøn for dette Kunstens Tag
Jeg veed Enhver af Kunstens Venner beder:
Dets Mure reise sig! dets Grund betrygges!
Hvad der er herligt tænkt, gid det maa herligt lykkes!