Under hans FraværelseAfsungen i det her i Byen stiftede „romerske Selskab”, den 8de Marts 1836.Vel har vi til en munter Fest,I kjære Venner, taget Sæde;Men Længsel er igjen vor GjæstOg blander Veemod i vor Glæde.Den vinker atter os til Rom,Om hvis Ruiner grønnes Ranker.Ak, Ranken her kun snoer sig omRuiner af en — Dranker.Thi griber os et mægtigt Savn,Et Savn, der laaner Skuldren Vinger;Og høit i Phantasiens FavnDet hen til Tiberen os bringer.Og atter flyder om os DuftAf Laurens og Orangens Blade;Og i en romersk Aftens LuftVi Øiet henrykt bade,Til en Erindrings-Fest igjenSkal Phantasien os forbinde.Hver lille Plet os drager hen,Og Minde knytter sig til Minde.Os helligt er hvert Navn, hvert Spor,Skjøndt helst ved eet vor Tanke standser,Et Navn, som alle Musers ChorMed Laurbærløvet krandser.Til ham vi gaae den vante Gang!Tritonen end paa Torvet troner,Symbolet paa hans Vuggesang,Der først blev sjunget af Tritoner.I Straalens Pladsken er en Røst,Der falder hjemlig i hans Øre;Thi Stemmer fra sin FædrekystI den han troer at høre.Ja, hen til ham, hvis Navn og IdEn Verden undrende forkynder;Hvis Meisel skabte for vor TidEt Hellas’ Kraft, et Hellas’ Ynder.Han er vor Landsmand, er vor Ven;Hans Navn behøver ei at nævnes.Et Glas for ham! og et igjen!Og ingen Draabe levnes!