Dette Vand, vi glide paa,
Er saa roligt, er saa stille,
Fører os med Kruser smaa
Lempeligt hvorhen vi ville.
Ak, men lid dog ei derpaa!
Disse Vande kan sig skille,
Og tilbunds du kunde gaae,
Ligge der forladt og stille.
Kjærlighed, den grumme Magt,
Synes from og synes stille,
Fører os, er Ønsket bragt,
Lempeligt hvorhen vi ville.
Hjerte! tag dig dog iagt!
Ved din Ro den kan dig skille!
Seer du Eros, saa hold Vagt —
O, han er saa falsk som lille!