I Skoven vil jeg ikke gaae,
Thi Skoven er saa lummer.
Jeg heller vil paa Marken ud,
Hvor Honningbien brummer.
Mens alle mine Tanker fare vide.
Paa Marken kan jeg blæse frit
I Hornet Toner klare.
Paa Marken kan jeg aande frit
Min Længsel ud, den svare.
Mens alle mine Tanker fare vide.
Saa tankefuld og taus jeg gik,
Og skred igjennem Kornet.
En Hare fløi fra Leiet op
Og løb ved Klang af Hornet.
Mens alle mine Tanker foer saa vide.
Min Hunb slog an og stod paa Spring;
Paa mig den agted’ nøie.
Saa tankefuld og taus jeg gik;
Mit Tarv jeg ændsed’ føie.
Mens alle mine Tanker foer saa vide.
O, Rosensblomst paa Lilieqvist!
Hvor kan jeg Verden agte,
Mens al min Hu kun staaer dertil,
Dit Billed at betragte —
Mens alle mine Tanker fare vide!