Jeg gik mig i den dunkle Skov
Den Sommerdag saa lang.
Min Hest jeg førte, mens min Hund
Ved Siden af mig sprang.
Saa snæver var den Sti,
Ingen Sjæl kom forbi,
Og kaldte jeg, saa svared’ der mig Ingen.
Jeg gik fra Adelveien ud,
Hvor Hoien lider brat,
Og skred, med Bøssen om min Ryg,
Imellem Tjørn og Krat.
Saa snæver var den Sti,
Ingen Sjæl kom forbi,
Og kaldte jeg, saa svared’ der mig Ingen.
Og alt imens jeg eensom gik,
Jeg trak saa tungt mit Veir.
O Sommertelt, saa høit og svalt,
Hvor er min Hjertenskjær?
Saa snæver var den Sti,
Ingen Sjæl kom forbi,
Og kaldte jeg, saa svared’ der mig Ingen.