Holger Drachmann (1846–1908)

Holla, Du hidsige Morgenblad,

stands en Minut i din Fart;

fordi Du har slaaet til Lyd og raabt

»det er hørt«, er det dog ikke »svart«.

Endnu er ikke det Uhørte hændt

og hænder ej nogensinde;

Du giver mit Fremtidsvisitkort paa Prent,

men før Fotografen sit Billed har endt,

jeg raaber til Manden derinde

bag Tæppet: Hvad har De isinde?

Det Fremtidsfotografi, Du har gjort,

— Morgenblad, ganske ærlig! —:

det ligner dog Originalen ej stort,

og mig ikke ganske særlig.

»Trivelig«! hm! der er Maade med;

den indre Ild har ej blivende Sted

men tærer bestandig paa Manden,

den udhuler Kinden, gør Issen graa,

den brænder derinde hvert muggent Straa

og gør Hvælving i Tanken og Panden.

Jeg hænger vel op paa min nøgne Væg

her i Parisernes Stad

de Kranse, som danske Mænd har mig sendt,

Lavrernes mørkgrønne Blad.

Jeg lytter dog ej til en fjern Musik,

som strømmer fra Ballernes Sale;

at valse med Strømmen jeg har ej for Skik,

jeg lytter kun, glad for et Øjeblik,

til al den højtflyvende Tale:

Jeg er — ja — Indignationens Mand,

bestandig i Panser og Plade.

Jeg tager mod Tak for den ringe Skænk,

jeg rakte til Salens fjerneste Bænk,

fra Venstre- som Højreblade.

Men — Overløber! hvem nævner det Ord?

Man nævner det ikke, man ymter, man »tror«;

jeg stævner den hid for min Skrankes Bord,

og I véd, jeg har Vaaben paa Bordet.

Jeg blotter — saa kig dog engang — mit Bryst

der sidder dog Mærker fra Aarenes Dyst,

som i Farten skal stoppe Jer Ordet.

Det var ej saa lige en Sag, som man tror,

at stride som Skjald ved jer Side;

tidt Midlet var ringe, var Sagen end stor;

det faar vel en Digter at vide.

Han saa’ den af Hoben fortrampede Vej,

han hørte de bølgende Stemmers Staahej,

han stævnede med, han svigtede ej,

men det skurrede tidt i hans Øre.

Kanske var hans Øre, som Sanger, for fint,

kanske var han for musikalsk: han blev pint,

og saa søgte han bort inden Døre. . . . . .

Den vrede Achillevs sad i sit Telt.

Han havde jo »sét sig gal«

paa Førernes Kiv, Rivalernes Strid

ved Havets blaanende Bælt.

I Teltet han sad, alene, og saa’

op mod Achæernes Faner;

han lytted til Kampen; snart gik den istaa,

snart blussed den atter; vred i sin Vraa

han sukked mod Storslægtens Ahner.

Men hvem vilde falde for Alvor paa

at kalde ham en Trojaner? —

Om atter den golde, forbitrede Strid

ved Havets blaanende Bælt,

Førernes Fejde, vil slukke sin Brand,

da træder han vel af sit Telt.

Om atter Achæernes mandige Slægt

vil kæmpe for, hvad der i Striden har Vægt,

med Fanen højt over Hoben:

da rækker Gudinden ved Havets Strand

— hans egen Moder — ham Vaaben;

og da staar hans Teltdør aaben.