Til to Svaler,
som under Gudstjenesten fløi ind i Kirken
som under Gudstjenesten fløi ind i Kirken
I To, som kom
Skyldfrie fra Himlens Luft, I Glade!
Hvad kan I bede om,
Hvad Synd skal eder Gud forlade?
Hvad drev jer vel
Fra Himmelrummets Glands at flygte?
Kan eders rene Sjæl
Den Gud, I ei fortørned, frygte?
I veed ei af
Den Brøde, vi maae sukke over;
I kjende ei til Straf,
I To, fra Dybet ovenover.
Det Lod traf jer
At synge frit hvad Brystet evned,
Og Himmelloftet nær
At qviddre hen et Lovsangslevnet.
Hæv jer fra Jord
Høit over Landet, over Vandet;
Deroppe syng i Chor
I Hvælvingen, af Haand ei dannet!
Men, vil I smukt
Med os en Andagtstime øve:
Lær mig den rene Flugt,
Giv mig en høi Begeistrings Prøve!
O kunde jeg
Med udstrakt Vinge over Vrimlen
I Skyer finde Vei —
Jeg søgte Stjernerne paa Himlen.
Der var det Lyst
At juble sine Toner ud
Og ved Naturens Bryst
Tilbede kun Naturens Gud.
Charles Sprague.