Til to Svaler
som under Gudstjenesten fløi ind i Kirken
som under Gudstjenesten fløi ind i Kirken
I To, som kom
Skyldfrie fra Himlens Luft, I Glade!
Hvad kan I bede om,
Hvad Synd skal eder Gud forlade?
Hvad drev jer vel
Fra Himmelrummets Glands at flygte?
Kan eders rene Sjæl
Den Gud, I ei fortørned, frygte?
I veed ei af
Den Brøde, vi maae sukke over;
I kjende ei til Straf
I to, fra Dybet ovenover.
Det Lod traf jer
At synge frit hvad Brystet evned
Og Himmelloftet nær
At qviddre hen et Lovsangslevnet.
Hæv jer fra Jord
Høit over Landet, over Vandet
Deroppe syng i Chor
I Hvælvingen, af Haand ei dannet
Men, vil I smukt
Med os en Andagtstime øve,
Lær mig den rene Flugt
Giv mig en høi Begeistrings Prøve.
O kunde jeg
Med udstrakt Vinge over Vrimlen
I Skyer finde Vei
Jeg søgte Stjernerne paa Himlen
Der var det Lyst
At juble sine Toner ud
Og ved Naturens Bryst
Tilbede kun Naturens Gud.
Charles Sprague.